Fra anmeldelser af “Hjemkomst”
Gaffa – Ivan Rod ****
”…solide popsnedkerier – i kraft af Eltards virtuositet”.”..forfriskende, overraskende og fornyende – midt i al virtuositeten.”
Jazz Special – Jakob Hassing ”Anne Eltards alsidige evner som komponist viser sig blandt andet ved, at hun lader den nordiske toner skinne igennem både folkemusikken, visen og det lette elegante stref af jazz…”
Rootszone ”…medrivende rytmer og gode tekster fra Anne Eltards hånd.”
Side33 – Mads Kornum ”…direkte mesterlig” ”…voldsomt iørefaldende og rytmisk velfunderet…”…direkte virtuost når Anne Eltard svinger violinen med og uden wah-wah pedal.” ”…Vi taler altså Svend Asmussen niveau i melodisk tæft…”
Capac ”…de kan det hele og mere til.” ”…et særdeles vellykket album, der fortjener stor ros og mange lyttere.”

Anne Eltard - kapelmester – violin, sang og guitar Komponist og producer.

En af folkemusikkens grand old ladies, der ved vanlig sikkerhed krydrer den akustiske musik med sin tunede wah-wah og andre heftige pedaler. Turnerer flittigt i ind- og udland. Har udover sine egne projekter turneret med bl.a. Polkageist, Nyninngen (SE), Burning Red Ivanhoe, Kenneth Thordal, Niels Skousen, Rasmus Nøhr, T. S. Høegh, Bent Fabricius, Annisette, Thomas Koppel, Anne Marie Helger, Natasha, 14 Red Ladies med Jytte abildstrøm og Daimi Gentle, Michael Carøe, Ale Møller (SV). Audition hos Tom Waits (USA)

Regin Fuhlendorf – Guitar

En af landets bedst swingende guitariser. En mangefacetteret musiker og feinschmecker. Spiller med i mange konstellationer og er en flittigt brugt teatermusiker, med Cirkus Summa Summarum, Mamma Mia og mange andre. Producerer, er studiemusiker, spiller på TV og turnerer flittigt i ind- og udland.

Anders Pedersen - Cajón og percussion

En af landets flittigst benyttede musikere, som med sit groovy spil og store charme, fortryller publikum.
Har gennem tiden turneret med bl.a.
James Rejoice, Gone Fishing, Palle Mikkelborg, Anne Linnet, Anne Dorte Michelsen, Simon Lynge, Drori Hansen Furniture og Flamingo Passion.

Nicolai Land - Kontrabas og ukulelebas

Endnu en af de mest brugte musikere på den danske scene. Med sit melodiske solide spil og store nærvær, har Nicolai bl.a. turneret med Allan Olsen, Dalton, Anne Dorte Michelsen, De Danske Hyrder, Simon Lynge, Jens Lysdal og Caroline Hendersson. En solidt swingende bassist med ben i folk, rock, pop og World.

Nicolai og Anders har gennem en lang årrække arbejdet sammen og er en stærkt sammenspillet rytmegruppe, at have med på scenen.